Engelbert H og den sidste chance
Målgruppe: 4.-6. klasse
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Varighed: 10-15 lektioner
Materialet indeholder: Lærervejledning, ebog og adgang til hjemmeside.
Engelbert H og den sidste chance
Skal man virkelig forsøge at redde jorden, når ingen vil lytte? Må en hund snyde i LUDO? Og kan duften af røræg og bacon redde verden?
I billedromanen "Engelbert H og den sidste chance" af Kim Fupz Aakeson ser Gud på jorden, og han bryder sig ikke om det, han ser. Der er for meget krig, elendighed, forurening og ufred. Han beslutter sig for at give menneskeheden EN chance mere, inden han lader hele gøjemøjet gå under. Derfor sender han sin sejeste engel Engelbert H ned til jorden. Han har syv dage til at frelse den.
I billedromanen trækker Kim Fupz Aakeson på en række intertekstuelle referencer til de gammeltestamentlige beretninger om Skabelsen, Syndfloden, ødelæggelsen af byerne Sodoma og Gomorra samt historien om profeten Jonas.
Eleverne skal i projektet arbejde med intertekstualitet samt en række danskfagligt begreber, de bibelske fortællinger og sidst men ikke mindst reflektere over, hvordan man kan holde håbet oppe, når alt ser håbløst ud.
Hver tilmeldt lærer modtager et link til en e-bog, som danner udgangspunkt for elevernes arbejde.
Fysiske klassesæt af bogen kan bestilles hele skoleåret på CFU, det danskfaglige arbejde er baseret på, at eleverne også har adgang til den fysiske bog.