Om Jesus i centrum

Jesus i centrum - plan for dagen

 1. Ankomst

Ved Kliplev kirke: Eleverne sættes af bussen og mødes af disciple.
Gruppefordelingen sker allerede på det tidspunkt, da eleverne skal følges i hver sin samlede gruppe (guiderne står med et skilt med skolenavne eventuelt klasse). 

Eleverne mødes på kirkepladsen af en fortæller.

Fortællerens opgave er, at få eleverne til at forestille sig, at de rejst tilbage i tiden, som tidsrejsende. Nu skal de hele vejen til Det gamle Israel og komme på sporet af Jesus.

2. Eleverne går rundt med guider på de forskellige poster

Eleverne går straks til de enkelte poster (Nu skal de på sporet af Jesus)

  1. Maria Magdalene i Våbenhuset
  2. Maria og Josef i Kirken
  3. Peter ved ”Mindestenen”
  4. Johannes Døber i Klokketårnet
  5. Martha og Maria i Kapellet.

3. Fælles i kirken

Alle elever går ind i kirken (det ene hold er allerede i kirken)

Kaifas går på prædikestolen og siger, at han også er på sporet af Jesus.

Bartimæus dukker op, tigger og beder om hjælp fra eleverne og spørger, om de mon har set Jesus, for han skulle være så god.

Alle aktørerne samles i våbenhuset med Jesus (Første gang de møder Jesus).

Fortælleren kommer frem og siger, at nu sker det – Jesus er kommet til byen.

Jesus går ind i kirken med alle aktørerne.

Eleverne synger Sigurd Barretts ”Hosianna” og vifter med palmegrene. (Indtoget passer i forhold til historien og forståelsen af, at de har hørt om Jesus, men ikke har set ham før).

Bartimæus helbredes.

Alle inklusive Bartimæus går op til ”Den sidste Nadver” Jesus siger tydeligt, at han nu spiser med dem for sidste gang.

Jesus sidder med sine disciple ved bordet.

Kaifas afbryder måltidet med truslen om, at han nok skal nakke Jesus.

Judas udpeges som ham, der forråder Jesus.

Jesus går ud af kirken – under musik.

Hver enkelt aktør går frem og fortæller kort, hvad der skete.

Vi afslutter med en salme 222 "Opstanden er den Herre Krist".

4. Eleverne går ud af kirken holdvis .
På vej ud af kirken får eleverne udleveret en bolle og en juicebrik.

Busserne vil holde lige uden for kirken

Vejledning for lærere

Vejledning for præster