Vejledning for lærere

Jesus i centrum - forløb

Jesus i Centrum er et skole-kirkeprojekt for 3. klassetrin.

Jesus på Slottet har været afholdt hvert år i juni måned i Aabenraa. I 2021 fornyedes Jesus på slottet, så kronologien i fortællingen om Jesus og dem, der kendte og fulgte ham, hænger bedre sammen. 

I 2023 blev arrangementet flyttet til Kliplev kirke og kaldes nu Jesus i centrum.

Ideen

Ideen med rollespillet er, at eleverne får en oplevelse af de mennesker, der kendte Jesus på tæt hold – hvad enten de kendte ham for noget godt eller skidt. Eleverne skal på en tidsrejse til Israel i tiden inden påsken i år 33.

Oplevelsen i Kliplev skal dog ikke gengive en skarp kronologisk fortælling om Jesus, men i løbet af formiddagen møder eleverne forskellige personer, som alle har en relation til Jesus og en fortælling at videregive. Det er blandt andet Jesu mor, Jomfru Maria, Jesu discipel Peter og Johannes Døber, der sidder i fangekælderen bevogtet af en fangevogter. Eleverne kommer ”på sporet” af Jesus, inden Jesus træder frem med alle sine disciple i påsken.

Forberedelser sammen med eleverne inden Jesus i Centrum

Eleverne medbringer en ”palmegren” – oftest fremstillet i pap. Palmegrenen bruges til fejringen af Jesus palmesøndag.

Eleverne fremstiller en fisk hver især, som afleveres til Peter. Eleverne kan ikke forvente at få deres fisk med hjem igen – til gengæld bytter de fisken for en fiskevingummi eller fiskelakrids.

Der sendes forslag til skabeloner til fisk og palmegrene.

Det er en god ide at lave forberedelserne. Det gør dagen mere festlig.

Eleverne skal synge nogle sange under arrangementet. Det er en god ide at øve på dem inden. Noder og link sendes inden. 

Sigurd Barretts ”Hosianna” og Den danske Salmebog nr.  222 "Opstanden er den Herre Krist".

Det er en god ide at lave forberedelserne. Det gør dagen mere festlig.

Transport med mere

 

Der arrangeres gratis buskørsel til alle deltagende skoler(pånær Kliplev Skole, der går til kirken).Alle eleverne afhentes af busser og køres til Kliplev kirke.

 

Skoleklasserne mødes allerede ved bussen af en fortæller og en guide, der hjælper med at føre klasserne rundt.

 

Ca. 8-10 dage før arrangementet, får lærerne pr. e-mail besked om mødetider og bustider.

 

Jesus i Centrum afsluttes med, at eleverne får en juice og bolle, og eleverne køres tilbage til skolerne.

 

Rollerne spilles af provstiets præster. Disciple/guider og de øvrige hjælpere er præster og eventuelt frivillige.

 

Formål med projektet

Projektet er tænkt som et tværfagligt arbejde  i dansk, kristendomskundskab, musik og billedkunst.

Formålet med projektet er:

At understøtte skolens undervisning i kristendomskundskab

At levendegøre nogle af personerne bag de bibelske fortællinger, så fortællingerne fremstår mere levende for børnene.

At gøre opmærksom på de muligheder, som skole – kirkearbejdet kan tilbyde. Aabenraa Provsti tilbyder en række undervisningstilbud. https://skole-kirke-syd.dk/

Vejledning for lærere

Vejledning for præster