Jesus på slottet - Sønderborg

                          Jesus på Slottet på Sønderborg Slot

 

Skole-Kirke forestillingen "Jesus på Slottet" foregår i 2026

d. 9 og 10. september mellem kl. 8.30 -13.00.  

 Vi gentager succesen og traditionen og afholder skole-kirkeprojektet "Jesus på Slottet". Under arrangementet møder 3. klasses skolebørn fra hele provstiet Jesus og et udvalg af øvrige personer fra Det nye Testamente og hører gennem disse roller fortællingen om Jesu liv og gerning. De kommer ned i fangekælderen, hvor Johannes Døber sidder bag lås og slå og bliver præsenteret for den fornemme ypperstepræst, der ikke lader sig imponere af Jesu undere. Simon Peter får brug for hjælp til at hive alle fiskene i land, og i et af de mindste rum gemmer Jomfru Maria på en hemmelighed.

"Jesus på slottet" er et tilbud for alle 3. klasser i Sønderborg Provsti, hvor I som klasse kommer rundt på Sønderborg slot. Selve den interaktive forestilling varer halvanden time, og Skole-Kirke-Syd sørger for, at I bliver kørt frem og tilbage med bus.

Vi ønsker at give mulighed for, at alle skolerne kan deltage, og derfor har vi i år reserveret to dage til arrangementet.
Vi starter dog med at udbyde pladserne den 9. september og ved behov åbnes også for den 10. september.

Tilmeld her