Jesus på slottet - Sønderborg

Jesus på Slottet - Sønderborg - ALLE PLADSER ER UDFYLDT

Skole-kirke forestillingen Jesus på Slottet foregår i år d. 10. september 2025 mellem kl. 8.30 -13.00.

Tak for jeres store interesse for Jesus på slottet 2025. Alle pladser er nu optaget. Hvis du ønsker at komme på venteliste i fald andre melder fra, så skriv gerne en mail til assb@km.dk (Anita)

 Vi gentager succesen og traditionen og afholder skole-kirkeprojektet Jesus på Slottet. Under arrangementet møder 3. klasses skolebørn fra hele provstiet Jesus og et udvalg af øvrige personer fra Det nye Testamente og hører gennem disse roller fortællingen om Jesu liv og gerning. De kommer ned i fangekælderen, hvor Johannes Døber sidder bag lås og slå, og bliver præsenteret for den fornemme ypperstepræst, der ikke lader sig imponere af Jesu undere. Simon Peter får brug for hjælp til at hive alle fiskene i land, og i et af de mindste rum gemmer Jomfru Maria på en hemmelighed. Jesus på slottet er et tilbud for alle 3. klasser i Sønderborg provsti, hvor I som klasse kommer rundt på Sønderborg slot, Selve den interaktive forestilling varer halvanden time, og kirkerne i provstiet sørger for, at I bliver kørt frem og tilbage med bus.